ANVENDELSESFORMÅL FOR ACRODAT:
ACRODAT® er et sygdomsspecifikt, interaktivt, webbaseret softwareværktøj. Det er tænkt som en hjælp til endokrinologer til evaluering af sygdomsaktivitet hos patienter med akromegali.
Ved at indtaste målinger på 5 kliniske nøgleværdier (IGF-I, tumorstatus, komorbiditeter, symptomer og livskvalitet) vurderer ACRODAT®, om patienten er tilstrækkeligt kontrolleret, har mild sygdomsaktivitet eller har udtalt sygdomsaktivitet. Resultatet fremkommer på grundlag af en klinisk vurdering foretaget af endokrinologer, som er specialiserede i akromegali (har evalueret tilsvarende hypotetiske patienttilfælde).
ACRODAT® kan anvendes uafhængigt af behandlingsmæssige tiltag og kan bruges i alle stadier af akromegali.
Værktøjet gør det også muligt for patienten – på opfordring fra lægen – at besvare et online spørgeskema om livskvalitet. Lægen inviteres, via en e-mail fra Pfizer, til at få tilgang til ACRODAT®. Lægen skal derefter oprette en personlig profil med loginoplysninger (kodeord og e-mailadresse). Lægen inviterer patienten til at besvare spørgeskemaet om livskvalitet ved at logge på ACRODAT® med en entydig 6-cifret kode.
ACRODAT® er udviklet til at hjælpe læger og sygeplejersker med at få en mere holistisk tilgang til behandling af patienten, idet vurdering af symptomer og livskvalitet inddrages.
Systematisk monitorering gør det lettere at opdage ændringer i patientens sygdomstilstand over tid og kan medvirke til bedre beslutninger om behandlingen.
Andre faktorer, som ikke indgår i ACRODAT®, kan påvirke den generelle sygdomsaktivitet hos patienten. Læger skal derfor bruge deres lægefaglige viden og dømmekraft, når de vurderer patientens sygdomsaktivitet og tilpasser deres behandlingsplaner.